Eventyrenes Klub

​Mytologien er indbegrebet af eventyr. Vi drages af vores nordiske forfædres opfattelse af verden, skabelsesberetningen og de sagnomspundne historier, som ligger til grund for vores tidlige kultur og folkeæt.

 

Den nordiske mytologi indeholder kraftfulde fortællinger, som på mange måder er essensen af eventyrfortælling. Mystiken og ikke mindst viden om, at denne tro og kultur herskede hos vores forfædre på vores breddegrader er årsag til at mytologien er en del af eventyrfortællingerne i klubben.

 

Sagaerne, de angelsaxiske krøniker og mange andre skriftlige kilder er udgangspunkt for samtaler omkring bålet imens vi forestiller os hvordan de har dyrket og tilbedt de nordiske guder. Troen på overnaturlige kræfter, fabelagtige væsener og ofringer har været et stort omdrejningspunkt.

​

Nordisk mytologi og de forhistoriske monumenter vores forfædre har efterladt, giver næring til det eventyr og fortællinger skabes af, og er derfor er det en naturlig bestandel af eventyrenes klub.

​

Nordisk mytologis forhistorisk hellige steder, som f.eks. de store langdysser, gravhøje og jættestuer, rummer meget mystik og omgives af det helt store historiske vingesus. Disse steder kan fra tid til anden danne ramme om eventyrmøder og blót.

​

Den nordiske mytologi er samlingen af legender eller myter, der relaterer sig til den religion, som var udbredt blandt de nordiske folk før kristendommens indførelse omkring år 1000. Disse myter handler om universets (jordens) skabelse, om den guddommelige kamp mellem det gode og det onde, en kamp, som fører til jordens undergang, ragnarok og dens genfødsel. Kilderne til vores kendskab til den nordiske religion er bl.a.
• Romerske historikere (ligger dog før vikingetiden).
• Arabiske handelsmænd og udsendinge (fx Ibn Fadlan fra 900-tallet).
• Tyske kirkefolk (fx Adam af Bremen fra 1000-tallet).
• Runeindskrifter (fra 900-1050) og helleristninger.
• Skjaldedigtningen (fra 900-1050).
• Den oldislandske "Ældre Edda", gude- og heltedigte af ukendte forfattere (800-1200).
• Islændingen Snorre Sturlasson, "Den yngre Edda" og "Heimskringla" (1179-1241).
• Saxo, gejstlig historieskriver, "Danernes bedrifter" (ca. 1160-1208).
• Stednavne og arkæologiske fundaxo, gejstlig historieskriver, skrev "Danernes bedrifter" (ca. 1160-1208).
• Andre germanske folk har bevaret sagn og myter, som komplementerer de nordiske fortællinger.

Problemet med disse kilder er, at de er senere end den tid, de fortæller om, hvorfor de ofte forholder sig negativt. Det kan fx bestå i, at de kristne skribenter nedgør asatroen, eller at forfatteren romantiserer stoffet. Adam af Bremen skriver sit værk på bestilling af biskoppen af Hamburg-Bremen, og Saxo dokumenterer den danske kongemagts rødder tilbage til sagnkongernes tid og legitimerer dermed den daværende kongemagt. Norden er vistnok det seneste sted, hvor kristendommen vinder indpas. Det sker omkring år 1000 indføres kristendommen i Norden, og den gamle tro går langsomt i glemmebogen. Det har næppe været noget større problem for de polyteistiske danskere at adoptere endnu en gud. For sikkerheds skyld bar mange da også både hammer og kors på sig i mange år efter, at kristendommen var indført (med tvang). I Ribe er der fundet en støbeform, som indeholdt både en form til Thors Hammer og en form til Jesu Kors, så den pågældende smed har været i stand til at imødekomme ethvert ønske. De gamle guder kan dog stadig spores i vores stednavn (Thorsager, Baldersbrønde) og ugedage (tirsdag, Tyrs dag: onsdag, Odins dag: torsdag: Thors dag) Der findes så at sige ingen kilder her hjemme, bortset fra stednavne og runeindskrifter.

Den ældre Edda, også kendt som den "poetiske Edda" er en samling af nordisk mytologi. Digtene indholder bl.a.:
• Voluspá (Vølvens spådom)
• Hávamál (Den Højes tale)
• Hárbarzljóð (Sangen om Gråskæg)
• Hymiskviða (Hymerskvadet - Tors fisketur)
• Þrymskviða (Trymskvadet - Tors brudefærd)

Den yngre Edda er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier. Den er overleveret via 7 hoved-håndskrifter, skrevet fra omkring 1300 til omkring 1600. Den yngre Edda består af 3 distinkte sektioner:
• Gylfaginning
• Skáldskaparmál og
• Háttatal.

Asatroen blev i 2003 godkendt som et trossamfund. Du kan besøge deres hjemmeside her.

 

Offerriter

Det var selvfølgelig nødvendigt for vores forfædre, nordboerne, som levede i en barsk natur, at stå sig godt med guderne. Dette indebar, at man til stadighed skulle frembringe ofre for dem. Nordboerne havde ingen præstestand. Den lokale høvding, jarl eller konge, var tillige "Gode", dvs. offerpræst. I de flæeste tilfælde bragte man blodofre, oftest dyr, undertiden mennesker: fx den første fange eller en træl. Ofringen (blotet) foregik på et helligt sted: en hellig lund eller et gudehus. Ofret blev undertiden hængt op i et træ, hvorefter han blev dræbt på bestialsk vis. Blodet blev strøget på gudehusets vægge eller stænket ud over menneskemængden. Derefter blev der holdt gilde og man drak med ønske til guderne om god høst, om krigsheld osv. På bestemte årstider, ved forårets komme, ved sommerens afslutning eller ved midvinter, samledes folket til store fællesblot.

Historikeren Cornelius Tacitus nedskrev beretninger, som han hørte fra handelsfolk, der besøgte Nordeuropa. De fortalte om vilde stammefolk mod nord. Tacitus skriver bla.: "Forrædere og overløbere hænger de i træer, kujoner, krigsrædde og unaturligt utugtige sænker de i smudsige sumpe med grenværk lagt ovenpå". Et andet sted skriver han, at en germansk stamme ofrede mennesker. Adam af Bremen beretter også om lig af mænd og dyr, der ses hængende fra træer i den hellige lund ved Uppsala.

​

 

Men selvom guderne virkede menneskelige, måtte menneskene endelig ikke glemme, at de var guder. De måtte passe på, at guderne ikke blev vrede, for så fik de problemer. Guderne var stærke og havde overnaturlige evner. De gjorde som de havde lyst til, og menneskene skulle helst ikke komme i vejen for dem. I stedet måtte de altid gøre deres bedste for at guderne var i godt humør - holde fester for dem og give dem gaver.

 

Der findes en række såkaldte "blot laug", som viderefører disse ritualer for at varetage den gamle nordiske gudedyrkelse samt at forestå blót og andre ritualer, og at udbrede kendskabet til og forståelsen for vor gamle nordiske kulturarv, såvel gennem Eddadigte og andet kildemateriale som gennem nyere udtryksformer.

Desuden holdes oftest mindt 4 årlige blót, i forbindelse med sommersolhverv, vintersolhverv og jævndøgn.

​

 

Lige meget om nordboerne ville sikre høsten, give kærlighedslivet en renæssance eller nabostammerne en omgang tæsk, henvendte de sig til Valhal og guderne for at finde styrke.

 

Herunder er kort opridset de vigtigste elementer i den nordiske mytologi.

 

1. Mytologi betyder fortælling
Ordet mytologi kommer af det græske ord myte, der betyder historiefortælling. I et religionshistorisk perspektiv betyder mytologi en samling af sagn og legender om jorden og menneskernes skabelse og om de guder, der styrer verden.

2. Folketro ind til år 1000
Nordisk mytologi var folketro i Norden, ind til kristendommen blev indført omkring år 1000 og afløste asatroen.

3. Saxo skrev sagnene ned
De første myter om nordisk mytologi blev skrevet ned af Saxo i hans danmarkshistorie Danernes Bedrifter fra år 1200. I 1245 skrev islændingen Snurre Stur Larsson Eddaen som vidnesbyrd om asatroens eksistens. Begge skrifter blev sammen med skjaldedigte og sagaer grundlaget for nutidens kendskab til myterne om asernes liv i Valhal.

4.De vigtigste guder
De vigtigste guder i asatroen er Odin, der er herre af Valhal. Hans sønner Thor, Vidar og Balder og hans kone Frigg. Herudover aserne; Tyr, Heimdal og Loke. Samt gudeslægten vanerne; Njord, hans søn Frej og datter Freja. Blandt jætterne er urjætten Ymer den mest kendte sammen med Thors trælle Tjalfe og Røskva og Lokes børn; uhyrerne Midgårdsormen, Fenrisulven og dødsrigets gudinde Hel.

5. Skabelsesmyten
Ifølge nordisk mytologi bestod verden i begyndelsen af varme og kulde. Noget af dampen skabte urjætten Ymer. I hans armhule dannedes en mand og en kvinde, og hans ene fod avlede en søn med den anden. Alle var onde jætter.

Ud af en saltsten sprang Odins farfar Bure, der sammen med jætterne blev forfader til guderne Odin, Vile og Ve. De tre dræbte senere kæmpejætten Ymer, hvis kropsdele blev til jorden, himlen og havet.
Menneskerne blev skabt, da Odin Vile og Ve fandt to stykker træ på stranden og snittede dem til en mand og en kvinde. Odin blæste liv i træet, og menneskene Ask og Embla blev stamforældre til alle mennesker og levede i Midgård, som jorden blev kaldt.

6. Aser og Vaner
Guderne bliver kaldt asere og bor i Asgård. De er udødelige indtil jorden går under i Ragnarok. Vanerne derimod er frugtbarhedsguder, der bor i Vanehjem. De er dødelige og blev uvenner med aserne, da de forsøgte at erobre Asgård. Efterfølgende blev de venner igen.

7. Troen blev dyrket i Danmark ind til 1700-tallet
Helt op til 1700-tallet var der stadig bønder i Danmark, som dyrkede aseguden Thor. Og i Norge findes beretninger om mennesker, som ofrede til Frej i 1800-tallet.

8. Asatroen blev anerkendt i 2003
I dag er troen på aser og vaner genopstået både i og uden for Skandinavien. De moderne asatroende fortolker de oldnordiske tekster og dyrker guderne og naturens kræfter. Mange asatroende er samlet i trossamfundet Forn Sidr eller Asatrofællesskabet, og asatroen opnåede i 2003 statsanerkendelse som trossamfund i Danmark.

9. Blót
De asatroende holder Blót mindst fire gange om året i forbindelse med solhverv og jævndøgn, sammen med andre asatroende i deres såkaldte blótlaug. Blót betyder ofring og kan sammenlignes med en gudstjeneste, hvor deltagerne påkalder guderne og ofrer til dem.

Kilder til artiklen: Religion.dk, Formand for Forn Sidr, Martin Frank, Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi, Nordiske Guder og Helte af Anders Bæksted.

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Ordforklaringer

 

Aser

Betegnelse for den gudeslægt der regerer i Asgård. Blandt de mest kendte er Odin, Thor og Tyr

 

Asgård

Gudernes verden, hvor guderne bor.

 

Ask - Yggdrasil

Verdenstræet som omkranser alle verdener.

 

Blót

En ofring og/eller en hyldest til guderne i rituel form.

 

Blotmåltid

Det måltid de Asatroende deler og nyder efter et blot.

 

Edda

En samling digte og myter om den nordiske mytologi

 

Einhejrer

Krigere der er faldet i ærefuld kamp og opsamlet af valkyrierne til at kæmpe og feste hver dag indtil de skal kæmpe side om side med guderne ved ragnarok.

 

Folkvang

Frejas sal i Asgård, som rummer halvdelen af de krigere der er faldet i kamp.

 

Gode/Gydje

Betegnelsen for en ritualforretter der står for blot og overgangsritualer. Gode er en generel betegnelse, Gydje er betegnelsen for en kvindelig ritualforretter.

 

Hel

Et af dødrigerne, hvor gudinden Hel regerer.

 

Hov

En sal eller bygning bygget til brug i religiøse sammenhæng.

 

Håndfæstelse

Et ritual der sammenfletter to mennesker / familier. Også kaldet en vielse.

 

Jol

Det danske ord jul stammer fra det hedenske jól. I det førkristne Skandinavien fejredes midvinter med store mængder sul og mjød.

 

Festerne blev typisk holdt i januar og hed jól (oldnordisk), yule (engelsk) og joulu (finsk).

(http://da.wikipedia.org/wiki/Jul)

 

Knæsætning

Et ritual hvor et barn indkluderes i en familie. Kernen af ritualet består i at faderen / familieoverhovedet sætter sit barn på sit knæ og acceptere det som en del af hans slægt. Forbindes typisk med juridisk navngivning af barnet.

 

Midgård

Menneskenes verden / Jorden i den nordiske mytologi.

 

Nornerne

De 3 skæbnegudinder Urd, Verdande og Skuld, der spinder menneskenes livstråde.

 

Ragnarok

Samlet betegnelse for de hændelser der fører til fimbulvinteren og verdens undergang og genopstandelsen af en ny.

 

Solhjul

Et rundt symbol med 4 symmetriske eger. Kan både symbolisere de 4 årstider, livets cyklus eller de 4 elementer. Bruges ofte af moderne Asatroende i ritualer. Solhjulet er også logo for Forn Sidr – Asa- og Vanetrossamfundet i Danmark.

 

Valkyrie

En gruppe kvindelige guder/magter som udpeger de krigere der er værdige til at slås på Idasletten frem til ragnarok.

 

Vaner

En gudeslægt, som Aser. Disse er særligt knyttet til frugtbarhed. Blandt de mest kendte er Frej, Freja og Njord.

 

Vætter

Magter eller naturkræfter der hører til lokalt i et område.

 

Yndlingeritual

Et ritual hvor et barn overgår til at være voksen. Fra gammel tid forbundet med at barnet bliver pålagt pligter i forhold til familiens forsørgelse.

 

År og fred

År og fred er en afskedshilsen, som hyppigst bruges blandt Asatroende. Det kommer af ”Til árs ok friðar” og betyder ”Ønske om mange gode år med frugtbarhed, godt helbred, rigdom og fred”

​

​

​

 

 

 

 

​

​

​

​

​